| Unge i Kosovo mister tålmodigheden med udenlandske hjælpere |
|
|
4. September 2011
”Plaget af manipulerede valg, misregimente og korruption har den nye Balkan-republik, Kosovo, set meget lidt fremgang, siden den erklærede sig uafhængig i 2008. Frustrerede unge mennesker anklager repræsentanter for FN og EU i landet for at forhindre udvikling og anklager deres premierminister for at være en marionet for amerikanerne.” Sådan indledtes en artikel af Julia Amalia Heyer i Der Spiegel den 8. august, og Heyer fortsatte:
”Albin Kurti har vendt lommerne på sine jeans udad, og han holder en ballon i en snor. ”Kosova”, råber Kurti ind i mikrofonen, ”er det fattigste land i Europa”. Han hæver stemmen, der allerede er hæs. ”Men vore politikere er rige. Jo mere arbejdsløshed i den almindelige befolkning, jo større er deres biler, og jo federe er deres bankbøger”. Han punkterer ballonen.
Det er en varm dag, og Albin Kurti på 36 år bærer en hvid skjorte og står på en forhøjning i midten af mængden. Hans stade er i midten af Prishtina, som med sine hastigt byggede efterkrigsbygninger afspejler bygningerne for regeringen og de betonhuse, som rummer det lokale FN-hovedkvarter. På et banner står der: ”Albin: stop tyvene!” – en henvisning til premierminister Hashim Thaci og hans administration. En politibetjent, der uddeler vandflasker, vurderer, at der er omkring 800, der protesterer.
Senere vil medlemmer af Kurtis parti, Vetevendosje, gøre torvet rent og samle vandflaskerne op og takke politibetjenten. Det er blot en gestus, men den symboliserer, hvad Kurti og hans støtter går ind for: personlig ansvarlighed. Vetevendosje betyder ”selvbestemmelse” på albansk.
Bevægelsen, som først blev et politisk parti for et år siden, markerede sig pludseligt som Kosovos tredjestørste politiske kraft ved parlamentsvalget i december. Navnet med sit udråbstegn er mere end bare en politisk platform i et land, som er blevet administreret af fremmede magter så længe. Og Kurtis taler er mere end blot polemikker. De beskriver realiteterne i denne lille region i midten af det krigsramte Balkan, hvor forskellige styrker vedvarende er i færd med at afprøve deres styrke og indflydelse på befolkningens bekostning.
”Kosova”, siger Albin, idet han bruger det albanske ord om den tidligere serbiske provins, ”er måske blevet formelt uafhængigt, men det betyder på ingen måde, at det er blevet suverænt”.
Amerikanerne dirigerer showet
Beograd har sikret sin indflydelse i det hovedsageligt serbiske Nord, hvor lærere, politi og læger stadig er på lønningslisterne i de serbiske ministerier. Dette er en af grundende til, at den Nato-ledede Kosovo Styrke (KFOR) for tiden overvåger grænsen, hvor billeder af voldelige sammenstød mellem Kosovas albanere og serbere stadig er friske i folkets erindringer.
Amerikanerne dirigerer showet i hovedstaden Prishtina. USA’s ambassade er ved at udvide sit territorium, det allerede optager en mindre bydel.
Imens manøvrer det internationale samfund, der er repræsenteret af utallige organisationer, omkring spøgsmålet om Kosovos suverænitet. For eksempel er den Europæiske Union ansvarlig for etablering af lovene i Kosovo. Sagens kerne er, at EU’s største politiske mission, EULEX, med sine 3200 ansatte, er nødt til at opretholde en neutral position i spørgsmålet om Kosovos status. Fem af EU’s 27 medlemslande har ikke anerkendt Kosovo, delvist på grund af frygt for udviklingen af selvstændighedsbevægelser blandt deres egne etniske mindretal. Samtidigt er det netop EU’s repræsentanter, der har fået tillagt opgaven med at udarbejde grundlaget for en konstitution for den uafhængige republik Kosovo.
Det, der gør tingene så komplicerede i Kosovo, er sammenstødet mellem kaosset på Balkan og det tilsyneladende absurde internationale ambitioner. Kurtis meddelelse anslår en akkord hos mange kosovarer, som er trætte af konstant at blive regeret af andre. Kurti har gjort selvbestemmelse til sin sag.
Ingen forhandlinger
Ordet, Vetevendosje!, er skrevet i røde stencilerede bogstaver på de hvide mure og kontrasterer skarpt mod de hvide striber i fodgængerovergangene. Det er også malet i tykke bogstaver, der kan ses i stor afstand, på ansigtet af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton på Clinton Boulevard med ordene ”Jo negociate” (ingen forhandlinger) nedenunder. Henvisningen til forhandlinger gælder det omtvistede område i Nord, men faktisk til hele Kosova, som serberne stadigt betragter som deres eget territorium.
Fordi Kurti ikke blot proklamerer sine synspunkter højt men også er en begavet taler, er han lyst i band af alle de, der forsøger at kontrollere skæbnen for Europas nyeste stat. De, der har magten i Prishtina betragter Vetevendosje som en cancervækst og Kurti som en radikal.
”Når det ekstreme bliver det normale, tenderer det normale til at blive til det ekstreme”, siger Kurti. Han sidder ved at bord i sit partihovedkvarter med fotografier på en stor tavle bag sig. Billederne viser, hvordan folk demonstrerer og vælter biler.
Kurti har et rundt og fyldt ansigt med trodsigt, næsten irritabelt drag omkring munden. Kosovos enfant terrible har virkelig et drengeagtigt ansigt.
William Walker, der også var amerikansk ambassadør i Kosova, støttede Vetevendosje under valgkampen i december:
“Det eneste, som ikke gjorde indtryk på mig, var hans hår,” sagde William Walker, udsendt fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), i 1998 med henvisning til Kurti, som dengang var 23 og leder af studenternes protestester i Prishtina. Kurtis drengeagtige ansigt var indrammet i vildtvoksende krøller, og han lyttede til U2 og citerede de glødende digte af poeten Sylvia Plath. På den tid var albanske militser i færd med at gribe til våben mod serbernes despotiske herredømme. Kurti og andre studenter marcherede rundt på gaderne med bannere, hvorpå der stod skrevet: ”Hallo Europa, hvor er du?”
”Albin Kurti vil snart spille en meget vigtig rolle i politikken her. Enten vil han blive premierminister – eller også vil han blive dræbt”, siger en ledende repræsentant for Europa, som Kurti og hans kammerater dengang længtes efter.
Kolonimagten USA
Forholdene har forandret sig i mellemtiden. Nu citerer Kurti Winston Churchill i stedet for Sylvia Plath, og han længes ikke længere efter Europas støtte. Hans land, siger Kurti, er gået fra at være en torteret og besudlet politisk fange hos serberne og til at være en patient hos det internationale samfund – en patient, der er umyndig og ikke i stand til at bestemme sin egen skæbne. ”Vi har fået byttet fængslet ud med et hospital”, siger han.
Kurti, en fremragende taler, som hurtigt kan skifte til flydende engelsk, tager afstand fra ”de internationale”, nemlig FN og EU, samtidigt med, at han insisterer på, at Kosovos politikere har opgivet enhver form for ansvar. Han kalder premierminister Thaci ”en tyv, der stjæler fra sit eget folk”, og siger, at Thaci nyder beskyttelse fra ”kolonimagten USA”, fordi han er ”Washingtons stedfortrædende agent”. Hans anklager mod det internationale samfund er ikke mindre harske. FN, siger han, gør stort set ikke mere end at æde sine egne bevillinger op, som det beskriver som ”opbygning af en nation”. Omkring 3.600 NGO-ere er registreret på et område, som har nogenlunde den samme størrelse som Jamaica.
Kurts vrede vækker genklang. Han holder taler hjemme i Kosovo, i London og i Oslo – og flere og flere mennesker lytter til ham.
Omkring 77 lande har allerede anerkendt Kosovo, siden det erklærede sig som en uafhængig republik i 2008. USA var den første.
For i det mindste en del af verden er det presserende spørgsmål ikke længere landets status, men dets betingelser. Hvad vil der ske i Kosovo? Og hvem er det nøjagtigt der regerer landet?
Marionetter, der tjener deres egne interesser
Thacis koalitionsregering er svækket nu, da premierministeren, en tidligere kommandant i Kosovas Befrielseshær (KLA), er blevet beskyldt for at forfalske valgresultaterne fra det sidste parlamentsvalg. Et Europæisk Råd har beskyldt Thaci for at handle med organer fra serbiske krigsfanger. Thaci benægter begge anklager. Hans tidligere transportminister og andre fortrolige står anklaget for korruption. Chefredaktøren for Kosovos største avis, Koja Ditore, er ikke den eneste, der mener, at grunden til, at Thaci stadigt kan regere landet, er, at De Forenede Stater beskytter ham.
”Regere?”, spørger Kurti og løfter øjenbrynene, ”vore politikere er ikke andet end forretningsfolk, der handler i deres egne interesser”. Men mest af alt, er de marionetter, siger han.
Rigmanden, Behgjet Pacolli, som trods den amerikanske ambassadørs indgriben alligevel ikke blev Kosovas præsident:
Der er fotografier af den amerikanske ambassadør i Kosovo, Christopher Dell, der sidder i parlamentsbygningen under et konstituerende parlamentsmøde i februar, der sender tekst-meddelelser til sin foretrukne (præsident)kandidat, den velhavende Behgjet Pacolli, der giver ham gode råd om, hvordan han skulle sikre sig et flertal. Da valget af Pacolli blev erklæret for at være i strid med forfatningen, var det Dell, der foreslog en politisk uerfaren politikommandant som et kompromis. Atifete Jahjaga på 36 er nu den første kvindelige præsident i Kosovo og den yngste. Man har hørt meget lidt til hende, siden hun blev valgt. På den anden side var Dell allerede før hendes valg blevet døbt: ”Zeus”.
Kan ikke leve op til forventningerne
Kurti og den voksende gruppe tilhængere af Vetevendosje forklarer, at den internationale tilstedeværelse blokerer for Kosovos udvikling. En ledende EU-rådgiver siger selvkritisk: ”Det er sandt, der er for mange af os. Dette er et lille land og ikke alt, hvad vi gør, er af det gode”. Den gennemsnitlige månedsløn i Kosovo er 200 euro (280 dollars), mens indkomsten for en FN-repræsentant er 40 gange så stor.
Ifølge en ofte gentaget anekdote blev en bonde idømt en bøde af en indisk FN-politibetjent, fordi han kom drivende med sin ko ved hjælp af en stok. Kvinden, der har ansvaret for FN’s udviklingsprogram i Kosovo, siger, at hun forstår klagerne. Forskellen er enorm, og resultaterne er ikke altid synlige. ”Ikke desto mindre”, tilføjer hun, ”er det godt, vi er her”.
Men det er præcist, hvad Kurti sætter spørgsmålstegn ved. Succesen for hans parti er et resultat af, at det internationale samfund ikke lever op til forventningerne.
Grænseregionen i Nord er stadigt et lovløst område, hvor repræsentanter for EULEX er magtesløse. Deres måde at reagere på farcen med parlamentsvalget i december, var at henstille til Thaci, at han ikke lod sin administration omfatte individer, der var under undersøgelser.
Head of Justice i EULEX, Alberto Perduca, forklarer situationen for en delegation fra STS i april 2010:
Skønt EU har været involveret i Kosovo siden 2008 gennem EULEX-missionen, er korruptionen stedet i partierne og i parlamentet, ifølge anti-korruptionsorganisationen Transparency International. Og med en arbejdsløshed på 50 procent, er det grum ironi, at Kosovo har den samme landekode som skatteparadiset Monaco ved den franske Riviera, som nogle mobilselskaber bruger.
Importerer løg
Siden krigen sluttede i 1999 har det internationale samfund brugt omkring 4 milliarder euro på dette lille land. Kosovo har praktisk taget ikke nogen industri – selv løg og hvidløg bliver importeret fra Kina. De fleste mennesker overlever på bidrag, der sendes hjem til Kosovo fra udlandet.
Og misregimentet fortsætter, endog i FN-administrationen. For eksempel vil regeringen nu bygge en ny motorvej til den albanske hovedstad, Tirana, et vigtigt projekt for hvilken kontrakten blev indgået med det amerikanske entreprenørfirma, Bechtel-Eria. Under dette arrangement forventes Kosovo at skulle betale det dobbelte af markedsprisen for cement, sand og grus.
Kosovos elendighed er betragteligt og der er derfor stor frustration i befolkningen. Det er et ungt land – halvdelen af indbyggerne er under 30.
Kurti, den unge oppositionsleder, er ikke den eneste, som siger, at politikkens retning i Kosovo er et generationsspørgsmål. Edita Tahiri, vicepremierministeren, er enig.
Tahiri, 55, sidder bag en væg med uigennemtrængeligt glas i sit kontor i regeringsbygningen. Hendes diplom fra Haward er anbragt i en gylden ramme på væggen ved siden af en kopi af uafhængighedserklæringen. Hun siger: ”Det var os, som udkæmpede krigen, og som bragte frihed til Kosova”. Der er mere i politik end at kritisere andre, tilføjer hun. For Tahiri gælder de gamle koordinater, nemlig at Kosovos mål skal være en del af Nato-fællesskabet, og at USA er landets eneste pålidelige partner. Spørgsmålet om selvstændighed synes virkelig at være et generationsspørgsmål.
Skønt Kosova ikke har nogen større industri i dag, så indeholder undergrunden i Kosova de største kendte mineralforekomster på Balkan. I landsbyen Trepca i det nordlige og serbiske del af Mitrovica har man gravet guld, sølv og bly op af miner siden midten af 1300-tallet. Fra det samfundsejede Trepca minekompleks kom 40 procent af råstoffer og halvfabrikata til Jugoslaviens årlige industriproduktion. På grund af Trepcas enorme betydning for udviklingen af Kosova startede Vetevendosje sin valgkamp i den store sportshal i Mitrovica. Kosovas store rigdomme på mineraler spiller også en rolle i kampen om, hvem der skal regere landet:
Klare meddelelser
Ikke langt fra regeringsbygningen i Prishtina er der to graffitimeddelelser, der er sprayet ud på en mur. Den ene lyder: ”Vetevendosje! er fremtiden”.
Ved siden af er der en anden meddelelse. Den er let falmet men meget tydelig. Den lyder: ”Tito, vi savner dig”.
Albin Kurti (t.h.) interviewes af Nina Trige Andersen (t.v.) under et besøg hos STS International Solidarity i juni 2009
http://intersol.dk/intersol/globalt/2297/unge-i-kosovo-mister-talmodigheden-med-udenlandske-hjaelpere |
|
| Vlerësimi juaj për lajmin |
 |
|
|
|
|
| I keq |
I dobët |
I mirë |
Shumë i mirë |
I mrekullueshëm |
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Publikuar më 05 shtator, 2011 në orën 06:00 |
Madhësia e shkronjave:
  |
| Kategoria: English |
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Albins brev til EU's udenrigsministre: |
E martë, 24 prill 2012 - 22:21
Prishtina, 12th April 2012
I am writing to draw your attention to the recent arbitrary arrests of Mr. Hasan Abazi, President of the Metalworkers Union, ... |
| Om författaren - Med ursprung från Kosova |
E premtë, 17 shkurt 2012 - 10:08
I torsdags gav Kjell Albin Abrahamsson sin syn på Europas yngsta demokrati, Kosova. Och det blev en lika enkel som drastisk beskrivning. EU pumpar in milja... |
Vazhdo në kategorinë: English |
|
|
|
|
|
