Albin Kurti forudser et hedt forår i Kosova
20. February 2011

I en samtale med Intersol siger lederen af bevægelsen for selvstændighed, Vetevendosje, at Kosova nærmest vil eksplodere i vrede over den siddende regerings politik i marts, når det står klart for befolkningen, at staten er ved at gå fallit, og fordi EU, der er den virkelige magthaver i Kosova, vil tvinge regeringen til at give de serbiske områder ret til at blive styret fra Beograd.
Regeringen kunne kun bevare magten – nu kun støttet på pro-serbiske partier – ved brug af udbredt valgsvinde, der først og fremmest ramte Vetevendosje, som man nærer stor frygt for.

Frygt er også forklaringen på, at Albin Kurti trods sin lyndom som ”kriminel” i Kosovas EU-domstol den 12. juni 2010, kunne indtræde i parlamentet – endda baseret på et meget stort antal stemmer trods valgsvindelen.

Albin siger, at man fandt “det lettest” at se bort fra dommen.

”Vi er naturligvis glade for, at vi nu er medlemmer af parlamentet, for det er med til at styrke vores platform og også vores økonomi, fordi vi har den ordning, at intet medlem af Vetevendosjes gruppe kan få mere i løn end en almindelig arbejder.”

Vetevendosje fik valgt 12 mandater, men er siden nået op på 14 takket være en sammenslutning med et lignende parti.

Forskellen mellem lønnen for at sidde i parlamentet og lønnen for almindelige mennesker går i Selvstændighedsbevægelsens kasse.

“Men som helhed er befolkningen i Kosova jo ikke medlemmer af parlamentet. Og vores plads er der, hvor folket er. Derfor tager vort arbejde stadig sigte på ikke-parlamentarisk virksomhed. En af metoderne er at arrangere demonstrationer, men det er bare en af dem”, siger Albin.

Vi taler om de mange demonstrationer i Mellemøsten, men også om den begyndende spire til demokrati i Somalia. Det glæder selvfølgelig Albin, som det glæder alle andre.

Men ”det, man må forstå, er, at demokrati ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, at folket skal bestemme over samfundets økonomi”, siger Albin.

Albin mener, at Vetevendosje har en stor mulighed for at slå afgørende igennem, når Kosovas problemer står klart for befolkningen.

Forespurgt om de mange penge, Vetevendosje nu råder over, betyder, at Albin kan købe en anden lejlighed i stedet for den, han solgte til fordel for valgkassen – og som han øvrigt for mange år siden fik foræret af sin bror, der nu er professor i Sverige – svarer han:

”Nej, jeg er udmærket tilfreds med at bo til leje”.

Albin Kurti arresteres den 12. juni 2010 under et usædvanligt groft angreb fra politiet på et møde på femårsdagen for grundlæggelsen af Vetevendosje, hvor han lige nåede at bekendtgøre, at Vetevendosje fremover ville deltage i valgene. Herfra bliver han ført til EU-domstol i Prishtina, som dømmer ham til syv måneders fængsel for at være ansvarlig for en massakre, som FN’s politistyrker begik mod en demonstration, der var arrangeret af Vetevendosje den 10. Februar 2007. Da han allerede havde siddet mange flere måneder i fængsel for samme ”forbrydelse”, blev han løsladt med det samme. Men som ”kriminel” kan man normalt ikke opstille til valg i Kosova i tre år:

Den ansvarlige for Albins arrestation var Head of ”Justice” i EULEX, der styrer lov og orden i Kosova, Alberto Perduca, som sidder til højre i dette billede, som er taget under en delegationsrejse fra STS til Kosova i april 2010. På den anden side ser man ser Erik Meijer, som har repræsenteret Hollands Socialistiske Parti i EU-parlamentet og Søren Søndergaard, der repræsenterer Folkebevægelsen mod EU:

FN’s politistyrker skyder på retirerende demonstranter i Prishtina den 10. Februar 2007. To bliver dræbt, mens over 80 blev såret. En undersøgelseskommission under FN fandt senere frem til, at demonstranterne var fredelige, at FN’s politi ikke havde overholdt reglerne for deres opførsel under demonstrationer, og at de skyldige betjente burde tiltales for manddrab og legemsbeskadigelse. Derefter lod FN sagen glide ud i sandet, men EU har altså forsøgt at tage den op igen i håbet om, at man kunne forhindre Albin i at stille op ved valgene:

Albin Kurti arresteres den 10. Februar 2007 og tilbringer mange måneder i fængsel og senere i husarrest:

Albin Kurti (i midten) under en demonstration sammen med minearbejdere fra Trepca minekomplekset, hvorfra det gamle Jugoslavien hentede 40 procent af råstoffer og halvfabrikata til sin industriproduktion. _ Vetevendosje vender sig stærkt imod planer om at privatisere minekomplekset._ Da minerne har en central placering i et uafhængigt Kosovas økonomi, startede Vetevendosje sin valgkamp med et gigantisk møde i Mitrovica, hvor minerne ligger:


 
 
 
Publikuar më 23 shkurt, 2011 në orën 00:05
Madhësia e shkronjave:
Rrit madhësinë e shkronjave
Kategoria: English
 
 
Kosova: Serbere i Kosova har stemt til valgen...
E premtë, 11 maj 2012 - 09:50
8 May 2012 ”Kosovas regering har gennemført sin sidste indrømmelse”, skrev Vetevendosje den 2. maj, da det blev gjort bekendt, at regeringen ”trods mang...
Albins brev til EU's udenrigsministre:
E martë, 24 prill 2012 - 22:21
Prishtina, 12th April 2012 I am writing to draw your attention to the recent arbitrary arrests of Mr. Hasan Abazi, President of the Metalworkers Union, ...
Om författaren - Med ursprung från Kosova
E premtë, 17 shkurt 2012 - 10:08
I torsdags gav Kjell Albin Abrahamsson sin syn på Europas yngsta demokrati, Kosova. Och det blev en lika enkel som drastisk beskrivning. EU pumpar in milja...
THE INTERNATIONALIST GREAT IDEOLOGIST OF THE ...
E dielë, 29 janar 2012 - 23:51
(Dedicated to the great friend of the Albanian nation, William Walker)
Frau Pack: Die Aktion der Vetëvendosje ist Wa...
E shtunë, 28 janar 2012 - 09:38
In Bezug auf ihres Deklaration äußerst voreilig und unklug, möchte diese zum Ausdruck bringen: REAKTION JA, WARUM FRAU PACK, ALIAS, NICHTS! ...
Vazhdo në kategorinë: English
 


Redaksia jonë
- - - - - -
+377 (0) 44 000 000
Kategoritë

LajmeOpinionIntervistaHistoriKulturëTë ndryshmeEnglishShëndetësi
Developed by Arlind Nushi