Fra: Xhemil Zeqiri

København 19.07.05

Om kort tid vil Kosova’s fremtidige status vil blive diskuteret i FN’s Sikkerhedsråd. Da Danmark i øjeblikket er medlem af Sikkerhedsrådet ønsker jeg som herboende albaner at henlede regeringens opmærksomhed på den voksende utilfredshed og frustration blandt den albanske befolkning over den manglende afklaring af Kosova’s fremtid.

FN har med resolution 1244 fremlagt ideen om standarter for status. Dvs. krav til den albanske befolkning i Kosova om at opfylde en lang række betingelser vedrørende især det serbiske mindretals rettigheder .

Det er i bund og grund en absurd plan, som vil udskyde en varig og retfærdig løsning i det uendelige. Det er UNMIK, og ikke den albanske befolkning, som har magten i Kosova og den afgørende indflydelse på både den økonomiske og politiske udvikling af hele området.

Hvordan kan man stille sådanne krav til den albanske befolkning, som selv er frataget de mest elementære rettigheder i Kosova i dag?. Lad mig minde dig om at en kommunalbestyrelse ikke engang har ret til at åbne en busterminal uden UNMIKs godkendelse.

Det er naturligvis ikke bare FN’s Sikkerhedsråd, som har ret til at opstille krav om at udviklingen skal ske med afsæt i at visse standarter godkendes. Den albanske befolkning i Kosova kræver også at FN baserer sine beslutninger på grundlag af anerkendelse af den albanske befolknings ret til selvbestemmelse. Dette spørgsmål er problemets kerne.

Albanerne var den 3. største befolkningsgruppe i det tidligere Jugoslavien, men blev alligevel frataget retten til selvbestemmelse, som de burde have haft i henhold til Jugoslaviens forfatning. Da Jugoslavien brød sammen blev albanerne i Kosova overladt til sin egen skæbne og en brutal serbisk undetrykkelse, På trods af utallige advarsler om et forestående folkemord blev Kosova i første omgang kastet for fødderne af Milosevic, som gennemførte endnu en runde af brutal etnisk udrensning.

Alt det er historie, som ikke kan gøres om, men opgaven er at lære af historien og undgå at begå den sammen fejl igen og igen, sådan som det er sket med de historiske uretfærdigheder mod den albanske befolkning, som har været forhindret i at afgøre sin egen skæbne, fordi stormagterne har splittet en stor del af de landområder hvor albanerne har boet i årtusinder. mellem dets nabolande. Husk på at da den nye albanske stat blev grundlagt i 1912/13 omfattede den et mindretal af albanerne og hovedparten af de albanskbeboede områder var udenfor Albaniens grænser.

Den serbiske ledelse taler nu om at give Kosova mere autonomi og mindre selvstændighed, men det er i bund og grund at taktisk spil for at undgå at albanerne får mulighed for at bestemme deres egen fremtid. Kroatien, Slovenien, Makedonien og Bosnien løsrev sig fra Jugoslavien efter folkeafstemninger. I Sønderjylland blev grænserne trukket efter en folkeafstemning. Albanernes folkeafstemning blev ignoreret. Hvorfor nægter man os fortsat samme ret som Balkans øvrige folk?

Albanerne ønsker at leve fredeligt sammen med alle Kosova’s indbyggere. Vi har intet ønske om at fordrive eller undertrykke serberne men ønsker at opbygge et frit og demokratisk Kosova uden nogen form for etnisk undertrykkelse, hvad der aldrig tidligere har været muligt.

Albanerne kræver
– selvbestemmelsesret
– at alle albanere der blev kidnappet af den serbiske ledelse -før den trak sine styrker ud af Kosova – øjeblikkeligt løslades.
– At ligene fra alle de dræbte albanere sendes tilbage til Kosova så de kan blive ordentligt begravet af deres familier.
– At regeringen i Beograd tvinges til at tilbagelevere alle de penge de har stjålet fra Kosova herunder pensionsfonde og andre værdier, på baggrund af undersøgelser fra en uafhængig kommission eller lignende.
– At Serbien må betale krigsskade erstatning til Kosova for de ufattelige ødelæggelser. som man har påført den albanske befolkning

Med venlig hilsen
Xhemil Zeqiri
Ørholsgade 9 st th
2200 København N
xhemil@hotmail.com

Formand for rådet til fosvar
af menneskerettigheder og frihid i Kosova