“Æren tilfalder den, der ikke søger den!” – Charles de Gaulle

Efter min mening passer dette citat meget godt på Dr. Zyber Pupla.

Jeg er netop blevet færdig med at læse min ven Dr. Zyber Puplas bog med titlen “Et liv i livets tjeneste”, en bog på 249 sider, udgivet af forlaget “Emal”, med Hamdi Hysuka som redaktør.

Denne bog er mere end en selvbiografi. Det er en ærlig og menneskelig fortælling om et helt liv, knyttet til hans profession, mennesker, venskab, engagement og tjeneste for livet.

Dr. Zyber Pupla bringer minder fra sin barndom, sine skolekammerater og venner, årene i grundskolen og gymnasiet, sine studier og forskellige perioder i sit liv. Med stor oprigtighed fortæller han også om sine studieår og om det fysiske arbejde, han udførte om sommeren.

I bogen finder vi også minder om naturen, tamme og vilde dyr samt forskellige personlige oplevelser. Når man læser bogen, får man ofte følelsen af at se en film om et liv, hvor hvert kapitel bringer en bestemt periode, en person, en begivenhed eller et særligt minde.

Kontakter og venskaber med danskere

Et af bogens mest interessante aspekter er Dr. Zyber Puplas forhold til Danmark og det danske folk.

Under sine ophold og besøg i Danmark skabte han ikke kun professionelle kontakter med læger og specialister, men også menneskelige venskaber med danskere, som tilsyneladende har sat betydelige spor i hans liv og i hans erindringer.

Disse kontakter er vigtige, fordi de viser, at relationer mellem mennesker ikke kun skabes gennem deres profession, men også gennem respekt, tillid, gæstfrihed, samtaler og fælles oplevelser.

I sine erindringer omtaler han med stor respekt danske læger og sundhedsprofessionelle, blandt andre Svend Juul Jørgensen og professor H. H. Holm, samt en række andre læger og specialister, som Dr. Pupla havde både professionelle og venskabelige relationer til.

Danmark fremstår derfor i Dr. Puplas bog ikke blot som et land, hvor han havde professionelle kontakter. Det fremstår også som et sted, hvor der blev skabt venskaber, bekendtskaber og menneskelige relationer, som er blevet en del af hans liv og erindringer.

Gennem disse relationer formidler bogen også et bredere budskab: Medicinen og det professionelle arbejde kan blive broer, der forbinder mennesker, lande og kulturer.

En albansk-dansk oplevelse, som jeg selv har oplevet

Det er netop i denne sammenhæng, at min egen personlige oplevelse hører hjemme.

Mit bekendtskab med Dr. Zyber Pupla var ikke et tilfældigt møde. Det opstod inden for rammerne af de menneskelige og professionelle forbindelser, der blev skabt mellem albanere og deres venner i Danmark.

Under et af hans besøg havde jeg sammen med Dr. Hashim Zogu, en albansk kardiolog, mulighed for at tage imod dem i mit hjem, hvor vi tilbragte tid sammen i en varm og venskabelig atmosfære.

Disse møder, samtaler og venskaber fik mig til endnu bedre at forstå betydningen af de kontakter, som albanere havde skabt med det danske samfund. Det var ikke blot tilfældige relationer, men forbindelser bygget på gensidig respekt og anerkendelse.

På det tidspunkt var jeg selv under lægelig opfølgning i Danmark, og gennem denne oplevelse fik jeg også mulighed for på nært hold at lære en del af det danske sundhedssystem at kende.

Mine samtaler med Dr. Zyber Pupla om livsstil og kost er en del af mine personlige erindringer. Senere, under lægelige undersøgelser i Danmark, blev der konstateret en forbedring af nogle af mine parametre for lungefunktionen.

Jeg nævner dette ikke som en videnskabelig konklusion, men som en personlig erindring, der knytter sig til en særlig periode i mit liv og til mit venskab med Dr. Zyber Pupla.

Medicinen som en bro til venskab

Set fra denne synsvinkel får bogen “Et liv i livets tjeneste” endnu en dimension.

Den handler ikke kun om en albansk læges professionelle liv, men også om de mennesker, han har mødt, og de venskaber, han har skabt undervejs.

Kontakterne med danske kolleger, læger, specialister og sundhedsinstitutioner viser, at professionelt samarbejde kan udvikle sig til venskab, og at venskab kan skabe stærkere broer mellem mennesker og lande.

I denne sammenhæng nævnes også kendte institutioner i det danske sundhedssystem, blandt andet hospitalerne i Hillerød, Holbæk, Herlev og Bispebjerg samt Rigshospitalet.

Alt dette gør bogen endnu rigere. Her finder vi barndom, ungdom, studier, profession, natur, dyr, venner, kolleger, Danmark og de danske mennesker, som har været en del af forfatterens livsrejse.

Når man derfor bliver færdig med at læse bogen, har man ikke blot læst historien om en læge. Man har fulgt historien om et menneske, der har levet blandt mennesker, skabt venskaber, bygget broer gennem samarbejde og sat spor i livet hos dem, der har kendt ham.

Og netop her mener jeg, at betydningen af titlen “Et liv i livets tjeneste” kommer tydeligt til udtryk.

For at tjene livet handler ikke kun om at være læge. Det handler også om, hvordan man møder andre mennesker, hvordan man skaber venskaber, hvordan man deler sine erfaringer, og hvordan man bygger broer af forståelse mellem mennesker og lande.

For mig er Dr. Zyber Pupla netop sådan en person: læge, professionel, ven og et menneske, der har formået at gøre sit erhverv til en tjeneste for andre og menneskelig kontakt til venskab.

Jeg ønsker min ven Dr. Zyber Pupla tillykke med denne smukke bog og med modet til at forvandle sine personlige minder til en bog, der kan læses som en livshistorie, et professionelt vidnesbyrd og frem for alt som et menneskeligt budskab.

Tillykke, Dr. Zyber Pupla!

Jeg ønsker dig et langt liv, et godt helbred og fortsat succes i livets, menneskenes og venskabets tjeneste!