24 år.

I år er det også 24 år siden at min familie, ligesom mange andre, flygtede fra det serbiske militærs terror i Kosova.

Jeg ved, at mange af jer, der står her i dag, ligesom jeg, forlod Kosova for netop 24 år siden, og ligesom jeg er mærket af, hvad der skete dengang.

12.000 døde
3.000 kidnappet
1.600 stadig savnet
20.000 voldtaget
1 mio. fordrevet fra deres hjem

Det er ikke bare tal.

Det er menneskeskæbner.

Og for hvert menneske, der blev dræbt, kidnappet, voldtaget, tvunget på flugt, var der familie, venner, kolleger, som blev traumatiseret af sorg og frygt.

24 år er gået, og vi kan stadig ikke hele vores sår.

For de serbiske magthaveres ambition om at kontrollere Kosova lever endnu, og de benytter ethvert påskud – selv det mest absurde – til at true med atter at anvende vold og terror til at fastholde, udvide eller erobre magt i Kosova.

For nyligt blev de serbiske trusler skræmmende konkrete. Denne gang under påskud af et spørgsmål om nummerplader!

D. 27. december blev det serbiske militær sat i højeste beredskab ved grænsen til Kosova, og antallet af Serbiens specialstyrker blev dramatisk forøget.

”Vi vil tage alle midler i brug for at beskytte det serbiske folk i Kosova,” sagde Vucic.

Vucic opfører sig og taler helt ligesom som sin storebror i Rusland, Vladimir Putin, gjorde – for præcis et år siden ved grænsen til Ukraine.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at brutal magtpolitik og direkte krig begrundes med, at nogen, ofte et etnisk mindretal, skal beskyttes imod undertrykkelse og forfølgelse.

Både historisk og aktuelt er verden desværre fuld af eksempler på racistisk undertrykkelse af etniske mindretal og også smertefulde eksempler på, at verdenssamfundet har set passivt til.

Derfor er det også enormt effektivt at påtage sig rollen som “beskytter”, når man i virkeligheden vil angribe et andet land og krænke dets suverænitet.

Det er sandt, at etniske mindretal mange steder i verden undertrykkes. Men det serbiske mindretal i Kosova kan ikke på nogen meningsfuld måde betegnes som en af dem. Tværtimod!

Det serbiske mindretal, som udgør 5% af befolkningen i Kosova, har omfattende privilegier. F.eks. er 10 ud af 120 pladser i parlamentet reserveret til dem, og de har endda en forfatningsmæssig vetoret i en række væsentlige spørgsmål.

En vetoret, som i alvorlig grad underminerer Kosovas demokrati.

Disse privilegier understreger også det serbiske hykleri.

Nyder de etniske mindretal i Serbien måske særlige privilegier og garantier for politisk overrepræsentation og vetoret? Selvfølgelig ikke! Og i hvilke andre stater gør de i øvrigt det?

Tillader Serbien måske det albanske mindretal at benytte albanske nummerplader i Serbien? Selvfølgelig ikke! Og hvilke andre stater gør i øvrigt det?

Alligevel vil Serbien anvende ”alle midler” – ALLE MIDLER! – for at tvinge Kosova til fortsat at acceptere sådan særstatus og privilegier til det serbiske mindretal.

Lad os slå det utvetydigt fast: Alle lande – også Kosova – skal overholde internationale konventioner om rettigheder til etniske og andre mindretal. Det er minimumsstandarder, og i mine øjne skal man også gøre mere end dette, hvis et land skal have min personlige respekt og anerkendelse.

Men situationen i Kosova er ganske enkelt ikke en situation, hvor det serbiske mindretals konventionsdefinerede rettigheder krænkes. Tværtimod er det en situation, hvor det serbiske mindretal har omfattende særstatus og privilegier, som i praksis giver Beograd voldsomt stor magt.

Vucic påstår, at han er villig til at gøre alt for det serbiske folk i Kosova. At det er derfor, han er parat til at sende sin hær inde i Kosova.

Alt imens forbryder Vucic sig dagligt mod det serbiske folks grundlæggende rettigheder i Serbien!

Fra 2014 og frem til i dag, mens Vucic har været premierminister og præsident,
har Serbien med sin brutale nedskæringspolitik
adskillige gange brudt den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Vucic er fuldstændigt ligeglad med det serbiske folk!

Der bor omkring 100.000 serbere i Kosova. Der bor 7 millioner serbere i Serbien!

Hvis Vucic virkelig bekymrede sig om serbere, ville han ikke forarme dem og undertrykke deres ytringsfrihed – ligesom han gjorde som informationsminister under Slobodan Milosevic.

Nej, Vucic bekymrer sig ikke om det serbiske folk. Alt, hvad han bekymrer sig om, er hans egen magt og hans planer om at gøre Serbien til en hegemon magt på hele Balkan.

Ved at puste til nationalismen, og til det etniske had i Kosova, slår han to fluer med et smæk.

Han formår at aflede opmærksomheden fra sine egne angreb på sin egen befolkning, og han formår at opretholde sin neo-kolonialistiske magt i Kosova, gennem ulovlige og væbnede strukturer i Norden.

Derfor er Kosovas uafhængighed fra Serbien ikke et angreb på serbere. Det er betingelsen for frihed for både albanere og serbere i begge lande.

Det er betingelsen for normaliseringen af relationerne mellem Serbien og Kosova – og normaliseringen af Serbien og af Kosova hver især.

Spørgsmålet er således: Når det ikke handler om nummerplader eller mindretalsrettigheder, hvad er så den egentlige baggrund for, at Serbien netop nu opruster og opskalerer deres trusler imod Kosova?

Den egentlige baggrund er de langvarige forhandlinger i regi af EU.
I september 2022 præsenterede EU Vucic med et forslag til, hvordan en endelig aftale mellem Kosova og Serbien kunne se ud.

En aftale, der først og fremmest indebærer, at Serbien skal anerkende Kosovas selvstændighed.
En aftale, der endelig – 24 år efter massakrerne – skal cementere Kosovas suverænitet.
En aftale, som der er blevet forhandlet om i mere end et årti, fordi Serbien har forhalet processen.
En aftale, hvor der for nyligt lå et endeligt forslag på bordet, som Serbien blankt afviste.

Derfor blæste Vucic en sag op om nummerplader – for at få Kosova til at ligne den besværlige part i forhandlingerne, når det i virkeligheden er Serbien, der er den besværlige part i forhandlingerne.

Så længe Kosova insisterer på fuld uafhængighed, som helt og holdent frigør det fra Beograds kontrol, lige så længe vil Serbien fortsætte med at true Kosova med krig.
Først når Vucic har forstået, at han aldrig vil kunne vinde sådan en krig – på grund af modstanden fra Kosovas befolkning – og verdenssamfundets støtte – først da vil han være tvunget til at lægge sine ekspansionistiske planer i graven.

Derfor står vi her i dag, for at gøre det helt klart. At vi står sammen.

Sammen kan vi lægge pres på Serbien.
Sammen kan vi forhindre krig og undertrykkelse.
Sammen kan vi stå fast på frihed, uafhængighed og retfærdighed for Kosova.

Tak for ordet.